Vestlige Canada med Vancouver Island

Vestlige Canada med Vancouver Island

13. - 25. september 2022
Afgang fra Billund

Prisen inkluderer

  • Afrejsemøde for tilmeldte deltagere
  • Fly: Billund - Amsterdam - Calgary//Seattle - Amsterdam - Billund
  • Dansk Rejseleder/chauffør fra Calgary til Billund
  • Overnatninger på turistklasse hoteller/moteller
  • Morgenmad dagligt
  • Middag begge aftener på Sunwapta Falls
  • Hvalsafari
  • Entré til Nationalparker
  • Køretur på Athabasha gletsjeren
  • Entré til Royal Tyrell museum
  • Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg
  • Informationsmøde før afrejsen
Velegnet til gangbesværede
Tid på egen hånd

Program

Den amerikanske forfatter E.A. Mills skrev i 1924 ”At bestige de Canadiske Rocky Mountains kan udvikle sig til en kærlighed for naturen, styrke påskønnelsen af den smukke udendørs verden, og sætte en i kontakt med det uendelige”.

Det er stadig denne åndeløse oplevelse man opnår, når man skuer ud over de enorme bjergkæder med snedækkede toppe, der står omkranset af dybe skove og gennemskåret af gletsjere, der bliver til mægtige søer og rivende floder gennem polartundraen.

Disse enestående og næsten uberørte naturscenerier er målet for denne rejse.

Læserklubberne og OurWorld A/S har fornøjelsen at præsentere denne rejse til det østlige Canada og Boston i USA En rejse til det østlige Canada og USA er en rejse, der byder på utallige naturoplevelser og et bekendtskab med såvel Canada´s som USA´s møde med europæiske emigranter. Kun godt 40 år efter at Columbus havde fundet vejen til Amerika rejste opdagelsesrejsende over Atlanten og mødte de indfødte. Mod nord var det franskmænd, der anlagde kolonien New France, mens det var englændere, der i USA grundlagde New England. Tag med på en rejse, der starter i Toronto og slutter i Boston. En rejse, hvor vi også besøger Niagara Falls, Ottawa, Montreal og Quebec. I slutningen af september er naturen allerflottest i det østlige Canada.

  • Dag 1- Afrejse

    Vi flyver fra Billund kl. 06.00 via Amsterdam til Calgary. Efter ankomsten kl. 13.25 mødes vi med vores danske rejseleder. Herfra kører vi østpå ud på den canadiske prærie. Eftermiddagens stop er et besøg ved et canadisk landbrug, hvor vi kommer helt tæt på både store maskiner samt det helt autentiske moderne landbrug. Vi kører til Drumheller, hvor vi overnatter.

    Travelodge by Wyndham Drumheller, 1 nat

  • Dag 2 - Calgary - Banff

    I dag bevæger vi os tilbage i tiden - til dengang, hvor dinosaurerne var på jorden. Området ved Drumheller er stedet, hvor man har fundet flest rester af dinosaurer. Der forskes og udgraves stadigvæk i området. Vi bruger formiddagen på at udforske Royal Tyrrell museum, hvor vi kan få et spændende indblik i tiden, da dinosaurerne levede på jorden. Herefter kører vi via Calgary mod Banff inde i de Canadiske Rocky Mountains.

    Fremme i Banff bor vi centralt og går en tur efter check-in på hotellet, så alle får en fornemmelse af byen.

    Peaks Hotel and Suites, 2 nætter

  • Dag 3 - Banff

    Vi ser nærmere på Banff, bl.a. Bow-vandfaldet, Lake Minnewanka og en vandretur i Johnston Canyon.

    Der bliver også tid til at nyde byen Banff, hvis man har lyst, kan man tage med rejselederen på en gondoltur til toppen af Sulphur Mountain for at nyde panoramaudsigten over området.

    Vi har afsat tid på egen hånd, rejselederen sørger naturligvis for at orientere om de mange muligheder, der findes i området.

  • Dag 4 - Banff - Jasper-området

    Endnu en dag fyldt med oplevelser. Vi vil opleve talrige smukke bjergsøer, evig sne på toppen af bjergene og noget af dyrelivet i Rocky Mountains. Vi kører på en af de smukkeste panoramaveje i verden: Icefield Parkway. På vejen mod Sunwapta besøger vi et fantastisk sted, nemlig Lake Louise, der ligger smukt omkranset af høje sneklædte bjerge. Kort herfra ligger Lake Moraine, endnu en smukt beliggende bjergsø, her strækker vi ben, før vi fortsætter nordpå.

    Dagens højdepunkt kunne blive en køretur på Athabasha gletsjeren i en special bygget bus. Der vil ligeledes være mulighed for at gå en tur på gletsjeren. Herfra har vi cirka en times kørsel til Sunwapta Falls. Vi skal bo på Sunwapta Falls Rocky Mountain Lodge, inde i Nationalparken, hvor der er både stille og smukt.

    Sunwapta Falls Rocky Mountain Lodge, 2 nætter

  • Dag 5 - Jasper-området

    Vi har en hel dag til at udforske området omkring Jasper. Vi starter forbi Athabasca Falls inden vi kører via Medicine Lake til Maligne Lake. Undervejs går vi en smuk tur langs Maligne Canyon, som er skabt af årtusinders erosion. Med lidt held kan vi opleve bjørne og elge på turen mod Maligne Lake. Midt på eftermiddagen har I et par timer til at udforske Jasper. Her ligger mange hyggelige små butikker, eller måske det er tid til at smage en lokal øl fra Jasper Brewing Company. Sidst på dagen er vi tilbage på lodgen.

  • Dag 6 - Sunwapta Falls - Kamloops

    Vi fortsætter vores Canada rejse igennem smuk og ret øde natur mod Kamloops. Undervejs strækker vi ben ved Mount Robson, som er det højeste bjerg i Rocky Mountains. Der vil være flere stop på dagens køretur, så vi kan nyde naturen. Dagens sidste stop bliver i den imponerende Wells Gray Provincial Park, der med sine over 540.000 hektar vildnis ligger i Nord Cariboo Mountains. Wells Gray Provincial Park er den tredje største og en af de mest spektakulære naturparker i British Columbia. Parken har bl.a. en del vandfald, og vi kigger nærmere på Spahat Falls.

    Herefter fortsætter vi til Kamloops, vi er nu kommet ind i det Canadiske ”high country”. Byen lægger hvor North og South Thomson floderne mødes.

    Travelodge by Wyndham Kamloops Mountview, 1 nat

  • Dag 7 - Kamploops - Vancouver

    Vi forlader Kamloops og kører mod Vancouver.Vi stopper ved Othello tunnels ved byen Hope. Her går vi cirka 3 kilometer af stier og gennem gamle tog tunneller, det er en nem vandretur.Vi giver os god tid til at opleve området.Herefter kører vi den sidste stykke vej til Vancouver. Inden vi kommer til hotellet tager vi en hurtig tur rundt i Vancouver.

    SureStay Hotel by Best Western, 2 nætter.

  • Dag 8 - Vancouver

    Det mest karakteristiske ved Vancouver er de smukke bjergtinder, der nærmestomkranser byen – ligegyldigt hvor man befinder sig, er der en helt betagende udsigt.På en tur rundt i byen besøger vi bl.a. den gamle bydel Gastown, havnefronten og ikke mindst Stanley Park, som er kendt for sine mange totempæle.Om eftermiddagen er der plads til, at man på egen hånd kan opleve nye ting eller måske uddybe nogle af formiddagens oplevelser. Hvis du er lidt i tvivl om hvad eftermiddagen skal gå med, så står rejselederen naturligvis til rådighed.

  • Dag 9 - Vancouver - Nanaimo

    Vi forlader Vancouver og sejler over Strait of Georgia til Vancouver Island. Vi bruger eftermiddagen i Victoria, der er hovedstad i provinsen British Columbia, kaldes også for ”The Garden City”, og den er med sine fantastiske parker og mange flotte bygninger meget anderledes end andre byer i det vestlige Canada. Midt på eftermiddagen kører vi nordpå til Nanaimo, hvor vi har base til næste 2 nætter.

    Ramada by Wyndham Nanaimo, 2 nætter.

  • Dag 10 - Ucluelet

    Vi kører tværs over øen til Ucluelet. Det første stop er ved de gigantiske 800 år gamle træer i Cathedral Grove, hvor vi naturligvis går en tur mellem træerne. Herefter fortsætter vi til Ucluelet. Hvert år passerer et stort antal hvaler forbi Vancouver Island, når de migrerer fra syd mod nord. Et af de bedste steder at se disse hvaler, er på vestkysten af Vancouver Island. Vi skal på en 2,5 – 3 timer lang hvaltur. Spækhuggere, gråhvaler og pukkelhvaler ses på forskellige tidspunkter, og chancerne for at komme på tæt hold af dem er absolut til stede her. Hvis vi er heldige, ser vi måske en sortbjørn på vejen til og fra Ucluelet.

  • Dag 11 - Nanaimo - Seattle

    Vi sejler fra Vancouver Island gennem Juan de Fuca strædet, som er en oplevelse i sig selv. Når vi kører af færgen, er vi i USA. Herfra kører vi mod Seattle hvor vi har den sidste overnatning.

    Hilton Garden Inn Redmond Town Center, Redmond, 1 nat

  • Dag 12 - Seattle afrejse

    Vi har formiddagen til at se nærmere på Seattle, vi vil bruge nogle timer på at udforske byen, herunder det berømte Farmers Market.

    Kl. 16.30 afgår flyet mod Danmark.

  • Dag 13 - Billund

    Ankomst til Billund kl. 14.35 efter et flyskifte i Charles du Gaulle lufthavn.

 

Bestil her

praktiske informationer

BillundOur World

Our World er medlem af Rejsegarantifonden. Medlemsnummer: 1747

Bestilling
Særpris for abonnenter
Pris 24.995 kr.
Antal personer
* Udsolgt
Sorry, This product is out of stock....
*Denne oplevelse er kun for abonnenter*
BESTIL GENNEM LÆSERKLUBBEN

Bestil igennem Læserklubben på mail@laeserklubben.dk
eller telefon 9626 3756 / 9626 3757

Mandag til torsdag 08.00 - 16.00

Fredag 08.00 - 15:30.