Lille Vildmose

Lille Vildmose

11. oktober 2022
Afgang fra Herning, Ikast og Silkeborg

Prisen inkluderer

  • Kørsel i 4 stjernet bus
  •  Smurt rundstykke med kaffe
  • Entré til Lille Vildmosecentret
  • 2 timers guidet bustur i ”Elgenes Land”
  • Frokost ekskl. drikkevarer
  • Fortælling om livets gang i frugtplantagen
  • Et glas hjemmelavet most, kaffe og kage.
Praktiske informationer sendes via mail senere.
Velegnet til gangbesværede
Tid på egen hånd

Program

Naturens farver i det danske efterår skal, på denne tur, nydes i Lille Vildmose i Østhimmerland samt på et besøg i den idylliske plantage, Frugthaven.

  • Store Lille Vildmose

    Efter endt opsamling kører bussen nordpå. Vi holder en pause, hvor vi nyder et smurt rundstykke og en kop kaffe.

    Vi ankommer til Vildmosecentret, midt i Lille Vildmose, der er Danmarks største fredede landområde på godt 76 km2. På trods af navnet, er Lille Vildmose faktisk Nordvesteuropas største højmose med unikke naturområder og græsningsskove.

    Tilbage i 2015 flyttede en håndfuld svenske elgkalve, og 40 krondyr ind i Lille Vildmose. Bestanden er sidenhen vokset og i dag kan du opleve både kongeørne, havørne, traner, vildsvin, kronhjorte og elge i den vilde natur i Lille Vildmose.

  • ”I Elgenes Land”

    Efter ankomst til centret vil der være tid på egen hånd til at besøge centrets udstilling, biograf og ”Det Vilde”, hvor der kl. 11.15 fodres vildsvin. Kl. 12.00 vil der være frokost klar ved madpakkerummet, som kan nydes inden det bliver tid til en to timers guidet tur i bus ud i ”Elgenes Land”. Her fås et indblik i naturgenopretningen i mosen samt mulighed for at opleve krondyr og elge. På Planestien i Portlandmosen kan man tørskoet mærke mosens gyngende grund og få indblik i den unikke og våde naturtype.

    Fra toppen af Brandvagtstårnet er der en fantastisk udsigt over de oversvømmede gravebaner med et rigt fugleliv. Ved den genetablerede Birkesø og ved Toftesø kan man opleve områdets havørne eller se odderen på jagt efter fisk. Vi får et indblik i vildmosens kulturhistorie med tørvegravning og sphagnumproduktion.

  • Frugthaven i Skørping

    De fleste har et æbletræsminde. Enten fordi man stjal æbler i naboens have, plantede sit eget på en mindedag, eller fordi man har siddet under et i ly for vind og vejr – i ren og skær ”Den gamle fabrik” stil.

    Når vi besøger Frugthaven i Skørping, får vi en intro af Jens Corneliussen, der har drevet plantagen siden 1985. Han fortæller om de forskellige sorter og livets gang i frugtplantagen.

    Vi nyder imens et glas af den hjemmelavede most, medbragt kaffe og kage. Herefter vil det være muligt at tilkøbe selvpluk samt at besøge den skønne gårdbutik. Her kan der købes frugt, hjemmelavet marmelade og æblemost. Efter en oplevelsesrig dag, sætter vi kursen mod hjembyerne.

    Forventet hjemkomst mellem kl. 18.30 - 19.30.

    Egen kikkert samt praktisk påklædning og solidt fodtøj kan med fordel medbringes. Der kan ikke betales med kort i Frugthaven. Medbring gerne kontanter eller brug MobilePay.

praktiske informationer

Herning
Silkeborg
IkastSkave Turistfart

Sædereservation kan tilkøbes for 50 kroner og bestilles igennem Læserklubben på mail mail@laeserklubben.dk eller telefon 9626 3756/57

Skave Turistfart er medlem af Rejsegarantifonden. Medlemsnummer: 2141

pdf ikonSkave Turistfarts handelsbetingelser.

Bestilling
Særpris for abonnenter 795 kr.
Pris 845 kr.
Antal personer
* Udsolgt
Sorry, This product is out of stock....
*Denne oplevelse er kun for abonnenter*
BESTIL GENNEM LÆSERKLUBBEN

Bestil igennem Læserklubben på mail@laeserklubben.dk
eller telefon 9626 3756 / 9626 3757

Mandag til torsdag 08.00 - 16.00

Fredag 08.00 - 15:30.