Wien

Wien

16. - 20. april 2023
Afgang fra Billund

Prisen inkluderer

  • Fly med Ryanair Billund-Wien t/r
  • 20 kilo bagage
  • Dansktalende rejseleder hele vejen
  • Transfer fra lufthavn til hotel t/r
  • Fire nætter på centraltbeliggende hotel
  • Daglig morgenmad
  • To gange aftensmad
  • Udflugtsprogram som beskrevet
  • Rundvisning i Musikverein
Praktiske informationer sendes via mail senere.
Velegnet til gangbesværede
Tid på egen hånd

Program

Wien har en alenlang liste over imponerende seværdigheder og attraktioner. Her i smukke rammer forenes fortid og nutid på magisk vis. Uanset hvor man befinder sig ser man voluminøse paladser, smukke palæer og fantastiske klassiske bygning.

Grundet beliggenheden på Donaus bred har byen altid været en af Europas vigtigste storbyer og byen var da også i mange år hovedstad for det mægtige kejserrige, hvilket stadig afspejler sig i bybilledet.

Klassisk musik, litteratur og teater er tæt forbundet med Wien. Byen er yderst rig på kultur, hvilket også giver sig udslag i de mange pompøse bygninger dedikeret disse formål.

Dog er byen ikke udelukkende for dem, der søger finkulturel udfoldelse. Her er lidt for enhver smag og med cirka to millioner indbyggere, der i flere år har kåret deres by, som værende verdens bedste by at bo i, er der mange spændende ting og seværdigheder at kaste sig over.

  • Introduktionsrunden

    Med Georg Sas som rejseleder og Ungarneksperten/Silkebus som teknisk arrangør aflægger vi Østrigs hovedstad et forårsbesøg 16.-20. april. Søndag 16. april flyver vi med Ryanair direkte fra Billund til Wien om aftenen. Transfer med privatbus direkte til det velplacerede hotel, Admiralen. 

    Mandag tager vi hul på den spændende by. Vi indleder vores sightseeing med bussen, hvor vi kører en introduktiontur. Wiens »ringgade«, der ligger, hvor byens gamle bymure engang stod, strækker sig rundt om den gamle bydel, også kendt som indre by. På turen rundt kommer vi forbi en lang række af byens mest fornemme bygningsværker.

  •  Den skæve maler

    Turen går til Hundertwasser Haus, et af Wiens mere specielle vartegn designet af Friedensreich Hundertwasser. Med sine bølgende etager, jord og græs på taget, træer, der vokser ud indefra og den særegne bemaling både fryder og chokerer bygningen. Desuden er huset malet med diverse farver i mindre felter. Hundertwasser tog ingen betaling for at designe huset, idet han erklærede, at det var det værd i stedet for at noget grimt skulle have været bygget på stedet.

    Vi kører videre til forlystelsesparken Prater, der foruden en stor naturpark også byder på fest, farver og et berømt gammelt pariserhjul, der blev bygget til verdensudstillingen i Wien i 1896.

    Så stiller vi bussen og begiver os rundt til fods.

  • Overvældende kirkerum

    Vi begynder ved byens operahus og går gennem centrum. En af fantastiske bygninger, som vi kigger nærmere på, er den romersk-katolske domkirke Stephans Dom, som er landets vigtigste gotiske bygningsværk. Det er ret overvældende at træde ind i kirkerummet, der er en af verdens største kirkebygninger og virkelig storslået. Prædikestolen fra 1514 udhugget i syv sandstensblokke og det store fløjalter er temmelig imponerende. I katakomberne under kirken ligger et stort antal biskopper og kongelige begravet.

    Vi kommer også omkring Anker uret, Judenplatz og det betagende kejserpalads Hofburg, der i dag rummer præsidentens kontorer samt en lang række spændende museer. Turen går også fordi Museums kvarteret. MuseumsQuartier er udover et stor samling af museer også et fremragende rekreativt område, indrettet i de gamle kejserlige stalde.

    Resten af eftermiddagen er til fri disposition.

  • Den berømte valsekonge

    Om aftenen er der mulighed for at overvære en klassisk koncert i den smukke Kursalon. Der spilles værker af Strauss, den store landsmand, der blandt andet hævede dansemusikken op på et højt kunstnerisk niveau. Derfor blev han også kaldet »valsekongen«. Billetten koster 490 kroner inklusiv transport fra/til hotellet og skal bestilles og betales hjemmefra.

  • De spektakulære slotte

    Tirsdag efter morgenmaden kører vi lidt uden for byen til lystslottet Schönbrunn. Her ser du et af Europas mest storslåede paladser med velfriserede plæner, haveanlæg og en spændende historie.

    Vil du indenfor på slottet og se de smukke gemakker og modtageværelser koster en indgangsbillet inklusive audioguide 25 euro.

    Ønsker du ikke at komme indenfor, kan du nyde det spektakulære parkanlæg. På bakken bag slottet findes pavillonen Gloriette, hvor man kan nyde en forfriskning i den hyggelige café og besøge udkigsterrassen på taget, hvorfra der er et storslået overblik over omgivelserne.

    Endnu et pompøst slot dukker op i det fjerne med hele to slotsbygninger, orangeri og royale staldbygninger. Og endnu et pragtfuldt parkanlæg omkranser de imponerende bygninger. Vi er nu nået til Belvedere Slottet. Her koncentrerer vi os ligeledes om den smukke slotshave. Ønsker du at komme indenfor, hvor du blandt andet kan gå på opdagelse i den store kunstsamling med værker af Gustav Klimt, Egon Schiele, Claude Monet og Van Gogh, skal der købes entré.

    Om aftenen er der fællesspisning i en restaurant tæt på hotellet.

  • Markedsstemning

    Onsdag formiddag begynder vi i Wiener Muvikverein. Her i dette traditionsrige koncerthus, hvorfra de årlige nytårskoncerter sendes, får vi en lille times rundvisning.

    Efter dette besøg ser vi Karls Platz med kirken og spadserer ned til Naschmarkt. Her på Wiens mest populære og meget gamle marked kan du købe alverdens frugter, grøntsager og delikatesser fra hele verden. Markedet har udviklet sig gennem årene og er i dag en stor turistattraktion, der udover de klassiske boder også byder på en række små og smarte spisesteder.

    Fri indtil klokken 17, hvor vi kører med bussen op til Wienerwald udsigtsplatformen til et smukt syn.

    Bussen kører os nu til bydelen Grinzing og her skal vi spise en rigtig Heuriger menu. Bus tilbage til hotellet.

    Torsdag anbringer vi vores bagage i hotellers depot og nyder dagen som vi vil indtil bussen sidst på eftermiddagen kører os til lufthavnen og vores fly, som afgår klokken 19.45.

  • Hvad er inkluderet

    Prisen for denne storbyrejse er 5995 kroner per person for avisens abonnenter i dobbeltværelse. Ikke-abonnenter kan deltage tilsvarende for 6195 kroner. Eneværelsestillæg på 1020 kroner.

    Hurtig tilmelding til Læserklubben.

 

Bestil her

praktiske informationer 0

BillundUngarneksperten/Silkebus

Ungarneksperten/SILKEBUS er medlem af Rejsegarantifonden. Medlems­nummer: 2957.

pdf ikonUngarneksperten/SILKEBUS' handelsbetingelser

Bestilling
Særpris for abonnenter 5.995 kr.
Pris 6.195 kr.
Antal personer
*Få ledige pladser
*Denne oplevelse er kun for abonnenter*
BESTIL GENNEM LÆSERKLUBBEN

Bestil igennem Læserklubben på mail@laeserklubben.dk
eller telefon 9626 3756 / 9626 3757

Mandag til torsdag 08.00 - 16.00

Fredag 08.00 - 15:30.