Island

Island

19. - 26. maj 2023
Afgang fra Silkeborg og Skive

Prisen inkluderer

  • Dansktalende og kyndig rejseleder under hele rejsen
  • Buskørsel til Kastrup Lufthavn og retur fra Billund
  • Fly København-Keflavík-Billund
  • Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg pr. 20/10 2022
  • Overnatninger som beskrevet
  • Morgenmad dagligt
  • To x aftensmad (ekskl. drikkevarer)
  • Udflugter og entréer som beskrevet
Praktiske informationer sendes via mail senere.
Velegnet til gangbesværede
Tid på egen hånd

Program

Som rejsende er det nærmest umuligt ikke at tabe sit hjerte til Island. Det ekstreme natursceneri vækker alle sanser, og man mærker, at man lever - og at verden er stor og forunderlig. Landet er cirka to en halv gange så stort som Danmark, men kun omkring 1 procent kan opdyrkes. Da Island ligger på den atlantiske højderyg, er det et sandt hotspot af vulkansk og geotermisk aktivitet, hvilket har medført goder i form af naturopvarmet vand og
billig elektricitet. Island er samtidig et land bygget på fortællinger om vikingerne og alfer, der bor i klipperne, men også et topmoderne samfund med højteknologi blandet med gamle traditioner. Alt i alt kan man sige, at øen i den grad er et besøg værd.

Rejsebureauet OurWorld er teknisk arrangør, når Læserklubben 19.-26. maj besøger Island. Fredag 19. maj kører vi i bus fra Silkeborg til Kastrup Lufthavn, hvorfra flyet afgår klokken 14.10. Efter ankomsten til Keflavik klokken 15.25 (lokal tid) kører vi direkte til Hotel Selfoss, hvor vi indkvarteres og spiser aftensmad i fællesskab. Velkommen til Island!

  • Vestmannas historie

    Lørdag forlader vi hotellet og sætter kursen mod Vestmannaøerne. Undervejs holder vi pause ved Seljalandsfoss, et af landets prægtigste vandfald. Det har den pudsige egenskab, at man kan gå bag om vandfaldet, så man står mellem klippen og faldet. En meget anderledes oplevelse. Lidt senere er vi fremme ved færgen, som på cirka 45 minutter sejler os til Vestmannaøerne. De næste par dage besøger vi den største af de i alt 14 øer, som udgør øgruppen. Mange husker sikkert det voldsomme vulkanudbrud, der næsten lagde øen øde i 1973. Vulkanen Eldfell er stadig varm, og der kan bages brød på siderne af den. Søndag tager vi rundt til øens mange seværdigheder i bus.

  • Voldsomme vulkaner

    Vi kører blandt andet op på fjeldet, hvor der både er den smukkeste udsigt og mange fugle. Måske er vi så heldige at se de sørgmodigt udseende søpapegøjer. Øen har en del historier tilknyttet, og vi skal selvfølgelig indvies i nogle af dem - for eksempel om overfald af sørøvere, der kom så langt væk fra som Algeriet. Dagens museumsbesøg bliver ved Eldheimar - et meget anderledes museum, der blev bygget omkring et hus, der blev dækket af lava i 1973. En stor lokal indsats har gjort, at huset er blevet gravet fri af lavaen, og på skærme kan vi se, hvordan udbruddet raserede øen. Herefter kan vi vælge enten at gå tilbage til hotellet eller at følge rejselederen op på vulkanen Eldfell.

  • Vandfald og regnbuer

    Mandag formiddag forlader vi atter Vestmannaøerne, og vel i land stopper vi ved Skógafoss - et af de største fald, der er 25 meter bredt og har et fald på 60 meter. På grund af de mange vandpartikler, som vandfaldet producerer, ses ofte en enkelt eller endda dobbelt regnbue, når der er solskin. Her er der mulighed for at følge en sti til toppen, så du får hele vandfaldet fra
    oven - meget spektakulært. Ikke langt herfra ligger gletsjeren Solheimjökull, som vi kan nå til via en god sti. Herfra går turen til den lille kystlandsby Vík i Myrdal. Den sorte strand giver landskabet et underligt særpræg og er et yndet tilholdssted for sæler, der nysgerrigt betragter de besøgende fra vandkanten. I midten af ingenting - bortset fra måske et par alfer - dukker pludselig nogle baraklignendebygninger op, og vi kører ind for at slå lejr.
    Indenfor møder os dog hverken en gal oberst eller nogle feltsenge, men en gæstfri receptionist og dejlige komfortable værelser.

  • Sejler blandt isskulpturer

    Tirsdag forsætter vi til Jökilsárlon Lagoon. Her går vi langs en lagune fyldt med turkisblå naturskabte isskulpturer, et ret fantastisk syn. Senere border vi et amfibiekøretøj, der både kan køre og sejle, og på bedste James Bond-vis bevæger vi os rundt blandt disse isskulpturer, der er knækket af Europas største gletsjer, Vatnajökull.
    Vi kører til Reykvavik, hvor vi skal bo de næste tre nætter. 
    Planen for onsdag hedder Den Gyldne Cirkel. Første stop er ved Tingvellirsletten - stedet, hvor de første islændinge mødtes for at skabe deres eget parlament. Fra år 930 indtil slutningen af 1700-tallet mødes Altinget her årligt.

  • Det bobler og koger

    Næste stop på turen er ved gejseren Strokkur, der med få minutter mellemrum slynger kogende vand og damp op i 30 meters højde, Det koger og bobler overalt i dette termiske område, hvilket er et temmelig fascinerende syn. Videre går det til Gullfoss, Islands mest spektakulære vandfald, der er delt i to trin: et øvre på 11 meter og et nedre på 20 meter. Nedenfor løber elven Hvíta i en 3 kilometer lang og 70 meter dyb kløft, dannet af erosion. Cirka 100 kubikmeter vand løber igennem vandfaldet hvert sekund, så der er en konstant vandtåge nogle steder og som oftest en stor flot regnbue. Her er ubeskrivelig smukt, og kameraerne skal nok komme på overarbejde.

  • En overraskende hovedstad

    Vi fortsætter til Den Hemmelige Lagune, hvor vi kan bade og nyde det termiske vand, der leder tankerne hen på sydlige himmelstrøg. Reykjavík er en by med iøjnefaldende kontraster. Byen har små huse beklædt med bølgeblik ved siden af futuristiske glasbygninger, førsteklasses faciliteter minutter væk fra barsk, vulkansk terræn og international indflydelse blandet med nationale traditioner. Det skaber tilsammen en
    unik kultur, hvor det traditionelle omfavner det nye. Med en befolkning på godt 122.000 er Reykjavík ikke en klassisk storby af størrelse. Byen har få skyskrabere, sjældent trafikkaos, og man ser velkendte ansigter på gaden. Lad dig dog ikke narre af størrelsen, for byen har en pulserende åre af sprudlende kreativitet og energi, som holder den i live med spændende begivenheder og interessante tiltag.

    Vi snupper en gedigen sightseeing torsdag formiddag. Stop ved blandet andet Hallgrimskirken, der er udnævnt som en af verdens 50 smukkeste bygningsværker. Byggeriet var over 40 år undervejs, men stod i 1986 klar til at blive beundret. Der er ligeledes besøg ved Harpa, som huser Islands symfoniorkester og den islandske opera. Harpa åbnede i 2011 og er tegnet af det danske arkitektkontor Henning Larsen Architects i samarbejde med kunstneren Olafur Eliasson, der stod bag den karakteristiske facade i stål og glas.

    Fredag efter morgenmåltidet kører vi gennem den barske natur med den termiske undergrund. Området, vi befinder os i, er dækket af størknet lava. Vi gør blandt andet et stop ved Miðlína, hvor vi kan stå med den ene fod på den amerikanske kontinentalplade og den anden fod på den euroasiatiske.

    Nu er det tid at sige farvel til Island for denne gang. Vi flyver fra Keflavík direkte til Billund klokken 16.35.

    Fra Billund er der bus tilbage til Silkeborg.

    Prisen for disse fantastiske oplevelser er for avisens abonnenter 15.995 kroner per person i dobbeltværelse. Ikke-abonnenter er velkomne for 16.495 kroner. Eneværelsestillæg på 4900 kroner.

Bestil her

 

Det siger tidligere deltagere

 

Island Kundeudtalelse 2022 web 1

praktiske informationer 0

Silkeborg
SkiveOur World

Sædereservation kan tilkøbes for 75 kroner og bestilles igennem Læserklubben på mail@laeserklubben.dk eller telefon 9626 3756/57

OurWorld er medlem af Rejsegarantifonden. Medlems­nummer: 1747

pdf ikonOurWorlds handelsbetingelser

Bestilling
Særpris for abonnenter 15.995 kr.
Pris 16.495 kr.
Antal personer
* Udsolgt
Sorry, This product is out of stock....
*Denne oplevelse er kun for abonnenter*
BESTIL GENNEM LÆSERKLUBBEN

Bestil igennem Læserklubben på mail@laeserklubben.dk
eller telefon 9626 3756 / 9626 3757

Mandag til torsdag 08.00 - 16.00

Fredag 08.00 - 15:30.