Thailand Rundrejse

Thailand Rundrejse

23. februar - 9. marts 2023
Afgang fra Billund

Prisen inkluderer

  • Informationsmøde i god tid inden afrejsen
  • Dansktalende rejseleder på rundrejsen
  • Fly Billund - Bangkok t/r
  • Indenrigsfly Bangkok - Chiang Mai t/r
  • Måltider om bord på oversøiske fly
  • 4 x overnatninger med morgenmad på The Sukosal i Bangkok*****
  • 4 overnatninger med morgenmad på Empress Premier Hotel Chaing Mai*****
  • 4 overnatninger med morgenmad på Aokwood Hotel and Residence i Sri Rache*****
  • 4 x frokost inkl. en øl eller vand
  • 5 x aftensmad på lokale restauranter inkl. en øl/vand eller vin
  • De i programmet nævnte udflugter inkl. naturlige entréer
  • Drikkepenge, når du er med rejselederen

Tilkøb af eneværelse sker via Læserklubben på mail@laeserklubben.dk eller telefon 9626 3756/57.

Praktiske informationer sendes via mail senere.
Velegnet til gangbesværede
Tid på egen hånd

Program

Thailand kan noget helt særligt, når det gælder historie, storby, kultur og strande. Og når du så ovenikøbet udelukkende bor på fem-stjernede hoteller og rejser i en lille gruppe på 11 personer med egen rejseleder, så har du her virkelig muligheden for førsteklasses oplevelser.

  • Kongeriget tilbyder

    Kongeriget Thailand er et skønt sammensurium af alt det bedste fra hele Asien. Grønne regnskove, isolerede stammelandsbyer, enorme tempelkomplekser, fine badestrande og et imødekommende folkefærd er blot en lille del af landet - og alle disse elementer har vi tænkt os at opleve på en yderst komfortabel måde.

    Det kan være vanskeligt at vælge, hvilke steder man vil besøge i sådan en skattekiste, for landet er utroligt meget at byde på. Et must på enhver ferie i Thailand er dog hovedstaden Bangkok med de mange templer, det kringlede netværk af kanaler og det store flydende marked.

    Her indleder vi vores rejse og har fire nætter.

  • Den pulserende storby

    Dernæst flyver vi til Chiang Mai, der ligger i den nordlige del og blandt andet indeholder »Den Gyldne Trekant«. Her er utrolig smukt og meget autentisk. Landskabet er præget af takkede bjerge og gyldne dale.
    Imellem dem løber floderne Mekong og Ruak som en skillelinje mellem bjergbønder og byfolk og Thailands nabolande Laos og Myanmar. Her er imponerende bjerglandskaber, frodig og uberørt natur,
    frugtbare sletter, den mægtige Mekongflod, gæstfri bjergstammefolk og historiske byer.

    En rundrejse er pakket med oplevelser og efterlader dig med en række nye indtryk, som du passende kan fordøje, når vi de sidste fire dage indlogerer os på et fantastisk hotel i Sri Racha ved Siambugten.

    Der er dømt afslapning!

  • Buddha overalt

    Torsdag 23. februar er der tidlig aften afgang fra Billund via Amsterdam til Bangkok. ankomsten fredag middag (lokal tid) kører vi direkte til vores hotel, The Sukosol Hotel, hvor
    værelserne står klar. De næste fire dage skal vi nyde og udforske denne fascinerede og hektiske storby. Den kongelige pragt og buddhismen er tydelig i Thailand - og Bangkok er spækket med templer. Vi bruger naturligvis tid i det overdådige Grand Palace, der tidligere var residens for Siams konger. Her er mere end 100 forskellige og overdådige bygninger med forgyldte stupaer og talrige gudefigurer. Men mest imponerende og vigtigst er uden tvivl Wat Phra Kaew-templet, der indeholder Thailands helligste buddhafigur, den lille jadebuddha. Det er fascinerende at snuse omkring i de mange bygninger og
    iagttage den ærbødighed, hvormed de troende møder buddafigurerne.

    Bangkok skal også opleves fra vandsiden, hvor vi sejler gennem det store netværk af kanaler, der indimellem kan virke som en hel labyrint. Også den pulserende bydel Chinatown er på programmet sammen med en tur til den berømte bro over floden Kwai.

    Tirsdag 28. februar flyver vi en time til Chiang Mai foor at opleve et område, der er så ganske anderledes end Bangkok. Indlogering på Empress Premier Hotel, et aldeles fremragende hotel med en perfekt beliggenhed. Her
    i disse prægtige omgivelser skal vi også bo i fire nætter.

    De næste dage går med at opleve steder som det tidligere så berygtede område kaldet »Den Gyldne Trekant«, hvor opiumsdyrkningen og smuglingen blomstrede. Vi besøger også stammefolk i deres
    hjemlige habitat og det snehvide, yderst særprægede tempel.

    Også Thailands højeste bjerg, smukke vandfald og ekstravagante pagoder kaster glans over turen - sammen med andre spændende og seværdige ting.

  • Med havudsigt og service

    Lørdag 4. marts om formiddagen flyver vi tilbage til Bangkok, hvorfra vi kører direkte til Siambugten og Sri Racha. Fremme ved vores hotel, Oakwood Hotel and Residence, har vi reserveret de skønneste værelser, alle med havudsigt. Her er verdensklasse-service og alt, hvad du kan drømme om.

    Nyd faciliteterne, og udforsk området på egen hånd de næste dage.

    Onsdag aften afhentes gruppen ved hotellet og køres i lufthavnen. Værelserne er til rådighed indtil afgang.

  • Det kan du forvente

    - Gruppens størrelse vil maksimalt være 11 personer + den danske rejseleder.

    - På vores rejse i Thailand bor vi på 5-stjernede hoteller.

    - Udflugterne foregår i 14 personers vogne, hvor der er en lokal chauffør og engelsktalende lokalguide med. Den danske rejseleder er naturligvis også med til at fortælle og oversætte.

    - Rejsebeskrivelsen er, hvad vi garanterer, I ser på rejsen, men herudover kommer steder, hvor der er en stor grad af frihed til at tage på ekstra opdagelser. Rejselederen er der 100% for dig og dine rejsefæller.

    - De inkluderede måltider (frokost og aftensmad) foregår på familiedrevne, lokale thailandskerestauranter og ikke på hotellerne.

    - Drikkepenge: Vi har inkluderet drikkepenge på udflugtsdagene.

    - VIGTIGT: Rejsen er ikke velegnet til dårlig gående og kørestolsbrugere.

     

    Download dagsprogtsammet nederst på siden. 



Bestil her

praktiske informationer 0

BillundOur World

Our World er medlem af Rejsegarantifonden. Medlemsnummer: 1747

pdf ikonOur Worlds handelbetingelser

Bestilling
Særpris for abonnenter 23.995 kr.
Pris 24.495 kr.
Antal personer
*Få ledige pladser
*Denne oplevelse er kun for abonnenter*
BESTIL GENNEM LÆSERKLUBBEN

Bestil igennem Læserklubben på mail@laeserklubben.dk
eller telefon 9626 3756 / 9626 3757

Mandag til torsdag 08.00 - 16.00

Fredag 08.00 - 15:30.