Nykøbing-Falster-Revyen

Nykøbing-Falster-Revyen

5. - 6. august 2023
Afgang fra Skive og Herning

Prisen inkluderer

  • Bustransport i 4-stjernet turistbus

  • Kaffe og rundstykke ved bussen

  • Frokostpakke begge dage

  • 1 x overnatning på det Hotel Falster

  • 1 x tre-retters middag samt kaffe

  • 1 x to-retters middag

  • 1 x morgenmad

  • Billet til Nykøbing Falster Revy

  • Entré Skovtårnet

  • Entre og rundvisning på Frederiksdal Vineri

  • Færgeroverfart

  • Udflugter iflg. program

Praktiske informationer sendes via mail senere.
Velegnet til gangbesværede
Tid på egen hånd

Program

Nykøbing Falster Revyen vandt prisen for "Årets Revy 2022" og det er en kæmpe ære, for der er efterhånden mange gode revyer i Danmark. Samtidig kunne de fejre 110-års jubilæum, så her er nærmest tale om en historisk revy. Revyholdet fra i år går igen med Troels Malling, Rasmus Krogsgaard, Mickey Pless og Bente Eskesen (som for øvrigt løb af med "Årets Dirch"). Af nye kræfter kommer den dygtige sanger og skuespiller Lisbeth Kjærulff (født i Herning) samt humørbomben og foredragsholder Karen Marie Lillelund. Glæd dig - det bliver en fantastisk aften! Udover sjov og satire skal vi også en tur til smukke Møn med de hvide kridtklinter, besøge den særprægede by Nyord, smage kirsebærvin på Frederiksdal Vineri og bestige det smukke skovtårn i Gisselfeld Skov.

Læserklubben og Sørens Rejser tager på sommertur 5.-6. august

  • Med bus og færge

    Afgang fra Skive og Herning lørdag morgen, hvor vi tager den smukke tur over Fyn gennem Tåsinge og Langeland, men inden da snupper vi morgenkaffen og et smurt rundstykke et passende sted. På færgen fra Spodsbjerg til Tårs får vi en frokostpakke. På den anden side af Langelandsbæltet ligger Frederiksdal Vineri. Her skal vi have en rundvisning samt smage på varerne.
    Frederiksdals placering på Lollands vestligste spids, lige ud til Langelandsbæltet, er helt ideel til kirsebærproduktion. Klimaet er perfekt. Ifølge DMI er Frederiksdal det tørreste sted i Danmark – og blandt de allermest lune og solrige. Solen bliver tilmed reflekteret i havet, der ligger få hundrede meter fra plantagerne. Da sol giver sukker – og vi ovenikøbet har de lange lyse nætter om sommeren – har vi de mest optimale betingelser for at modne de små sorte kirsebær, der af frugtforskere i øvrigt bliver kaldt ’Nordens drue’ .

  • Så er der revy

    Vi kører mod Nykøbing Falster, hvor vi bliver indkvarteret på Hotel Falster. Vi mødes senere til en dejlig omgang aftensmad. Efter maden køres det lille stykke vej til revyen. Nu er det tid til lækkert show med sang, dans og god humor. Efter nogle hyggelige og sjove timer kører vi retur til hotellet

  • Nyord med whisky i løs vægt

    Søndag efter morgenbuffeten kører vi over til Farøbroerne og Bogø til Møn. Nyord ved Møns nordspids er på 4,99 km² og har 35 indbyggere. Først i 1968 fik den fast forbindelse til Møn via en dæmning og en bro. Inden vi passerer broen fra Møn møder vi en trylleskov, som efter broen er erstattet af fuglereservater, salg af whisky i løs vægt og et bekymringsløst ø-liv. Trylleskoven er Ulvshale Skov, som ikke ligner nogle andre danske skove. De væltede træer, den bølgende, stenede skovbund, de små vandhuller og de mange plantearter, giver skoven sit helt eget mystiske særpræg. Fuglereservatet på Nyords store´enge er hjemsted og rasteplads for fugle i tusindvis. I aftentimerne, når solen står lavt samles svaler og stære og fremviser de mest fantastiske flyvekunststykker over engene. Butikken Noorbohandelen er en attraktion i sig selv. Den sælger whisky i løs vægt, som du vælger selv fra den store whiskyvæg. Måske køber du også lokalt producerede fødevarer som sennep med jordbærsmag eller andre specialiteter for at have en dejlig bid af Nyord med hjem.


    Det virker reelt på noorboerne, sådan hedder de lokale beboere på Nyord, som om de lever et bekymringsløst ø-liv. Om det skyldes naturen, freden, bil-forbuddet i byen eller whiskyen vurderer du selv. Måske er det ikke kun overtro, at man ved at lægge et enebær i en krukke i Nyord kirke samtidig efterlader sine bekymringer. Vi sætter bussen uden for byen Nyord, som er bilfri, og går en lille tur i byen. Næste stop er Møns Klint, hvis hvide kridtklinter rejser sig 128 meter over havet. Den er en af vore største naturseværdigheder – også set med internationale øjne.

    Vi nyder vores frokostpakker i hyggelige omgivelser

    Turen går nu mod Rønnede, hvor vi skal opleve Skovtårnet, som er en oplevelse i særklasse - med et helt særligt og majestætisk syn ud over Sydsjælland. Skovtårnet er 45 meter højt og platformen i toppen ligger 135 meter over havets overflade. Dette gør det til det højest tilgængelige punkt på hele Sjælland. Når man står på toppen, kan man se 25 km ud over det sydsjællandske landskab og kigger man nordpå i klart vejr, kan man faktisk se helt til Øresundsbroen, Turning Torso i Malmø og dele af den københavnske skyline. Herfra køres over broen til Fyn hvor vi nyder en 2-retters middag, inden vi når vores hjembyer sidst på aftenen.

    Prisen for denne herlige to-dagstur med masser af oplevelser er kr. 2995,- for avisens abonnenter i dobbeltværelse.. Ikke-abonnenter er velkomne for kr. 3145,- pr. person. Eneværelsestllæg på kr. 475,

Bestil her

praktiske informationer 0

Herning
SkiveSørens Rejser

Sædereservation kan tilkøbes for 75 kroner og bestilles igennem Læserklubben på mail@laeserklubben.dk eller telefon 9626 3756/57

Sørens Rejser er medlem af Rejsegarantifonden. Medlems­nummer: 1673.

pdf ikonSørens Rejsers handelsbetingelser

Bestilling
Særpris for abonnenter 2.995 kr.
Pris 3.145 kr.
Antal personer
*Ledige pladser
*Denne oplevelse er kun for abonnenter*
BESTIL GENNEM LÆSERKLUBBEN

Bestil igennem Læserklubben på mail@laeserklubben.dk
eller telefon 9626 3756 / 9626 3757

Mandag til torsdag 08.00 - 16.00

Fredag 08.00 - 15:30.