Jul På Fyn

Jul På Fyn

27. - 28. november 2022
Afgang fra Skive og Herning

Prisen inkluderer

  • Buskørsel
  • Erfaren rejseleder under hele turen
  • Brunch på dag 1
  • Julemarked på Egeskov Slot
  • Kaffe og kage på Hotel Svendborg
  • Overnatning på Hotel Svendborg
  • Middag på hotellet
  • Julekoncert med Stig Rosen
  • Guidet tur i Svendborg
  • Kaffe og kage på hjemturen
Praktiske informationer sendes via mail senere.
Velegnet til gangbesværede
Tid på egen hånd

Program

I Svendborg er der tradition for, at Stig Rossen synger julen ind - og han gør det så eftertrykkeligt, at Svendborg og Rossen i år har 25-årsjubilæum. Med kraftfuld stemme, højt humør og gæstesolist er der lagt op til en skøn søndag aften.

Vi befinder os i julesporet, for om eftermiddagen tager vi til Egeskov Slots store julemarked, hvor alle julesejl er sat til.

  • Fynsk brunch

    Skave Turistfart er teknisk arrangør, når bussen samler deltagere op i Skive og Herning søndag 27. november mellem klokken 08.00 og klokken 09.00.Godt ovre Lillebæltsbroen gør vi ophold på Vissenbjerg Storkro, hvor vi skal nyde en lækker brunch.
    Kompasset sættes nu mod Kværndrup, syd for Ringe. Som et eventyrslot dukker det gamle Egeskov op, og her er der, især i denne tid, rigtig meget at kigge på. Hele slotspladsen er forvandlet til et stort julemekka.

    Julemarkedet finder sted i udstillingsbygningerne med klassiske biler og fly samt udendørs i haven. Det oser af hygge og der er mulighed for at få alle sanser i spil. Nyd en gløgg eller et hvil på Spisetorvet eller ved pejsen i Café Jomfru Rinborg - og kom i julestemning blandt de mange fine boder. På stedet er der også kor, som sender smukke toner til vejs samt slotsnisserne Gorm, Thyra og Harald Blålys.Vi nyder et par hyggelige timer her inden vi kører videre til Svendborg, øhavets hovedstad.

  • De bedste julesange

    I hjertet af den gamle smukke by ligger Hotel Svendborg og her tjekker vi ind og indlogeres i de moderne værelser. Kaffe og kage på hotellet og tid til at slapppe lidt af i de skønne omgivelser inden aftenens program. I restauranten lægger vi ud med en lækker buffet med alt, hvad hjertet begærer. Derefter går vi i samlet flok til Svendborg Teater, hvor julekoncerten begynder klokken 19.30. Efter manges mening indfinder julestemningen sig først for alvor, når man har været til julekoncert og hvem er bedre til at fortolke julens smukke sange end Stig Rossen?Det, at han samtidig er en glimrende entertainer og skuespiller giver aftenen ekstra dimensioner.

  • Swineburgh blev til Svendborg

    Mandag morgen - efter en fynsk inspireret morgenmad - skal vi kigge nærmere på byen og dens historie og historier. Navnet Swineburgh blev nævnt i 1229 i det gavebrev, hvormed Valdemar Sejr overgav stedet til sin svigerdatter Eleonora af Portugal.  I 1253 fik byen sine købsstadsrettigheder og har siden været det naturlige centrum for de fastboende og for gæster på Sydfyn og i Øhavet.  Byen er utrolig hyggelig og en unik blanding af gammelt og nyt, af søfart, kultur og historie og præget af tidens puls.Svendborg har bevaret sin gamle bykerne med smalle krogede gader, torve og gårdmiljøer. I selskab med vores rejseleder går vi en tur i den charmerende bymidte og får fortællinger med undervejs.

    Herefter er der lidt tid på egen hånd til at nyde den hyggelige by.

    Kaffe og kage serveres på hjemturen efter et par dejlige dage, hvor julehyggen er skudt i gang.

    Hjemkomst sidst på eftermiddagen.

    Prisen for denne hyggelige start på julemåneden er kr. 2095,- pr. pers. for avisens abonnenter i dobbeltværelse. Ikke-abonnenter er velkomne for kr. 2195,-

    Eneværelsestillæg på kr. 275,-

 

Bestil her

praktiske informationer

Herning
SkiveSkave Turistfart

Sædereservation kan tilkøbes for 75 kroner og bestilles igennem Læserklubben på mail@laeserklubben.dk eller telefon 9626 3756/57

Skave Turistfart er medlem af Rejsegarantifonden. Medlems­nummer: 2141

pdf ikonSkave Turistfarts handelsbetingelser

Bestilling
Særpris for abonnenter 2.095 kr.
Pris 2.195 kr.
Antal personer
* Udsolgt
Sorry, This product is out of stock....
*Denne oplevelse er kun for abonnenter*
BESTIL GENNEM LÆSERKLUBBEN

Bestil igennem Læserklubben på mail@laeserklubben.dk
eller telefon 9626 3756 / 9626 3757

Mandag til torsdag 08.00 - 16.00

Fredag 08.00 - 15:30.